Elradiator som supplement: hvornår giver det mening?
Sponsoreret indhold
Et hjemmekontor kan føles køligt, selv om resten af huset har en behagelig temperatur. I andre hjem mangler der varme i et gæsteværelse nogle få dage om året. Her kan en elradiator være værd at overveje som supplement. Før du vælger, bør du dog afklare, om behovet er kortvarigt, eller om et rum i virkeligheden har et problem, der skal løses i hovedvarmeanlægget.
Find årsagen til det kolde rum
Start med at se på den varme, der allerede er til rådighed. Er radiatorens indstilling rigtig, er varmen fordelt hensigtsmæssigt, og er der træk fra vinduer eller døre? Hvis rummet tidligere har været varmt med samme anlæg, kan en ændring være et tegn på, at noget skal undersøges.
En ekstra varmekilde kan give komfort her og nu, men den retter ikke en fejl i det eksisterende anlæg eller et stort varmetab. Ved et dagligt behov gennem hele vinteren bør du sammenligne muligheden med at forbedre den primære opvarmning og få en fagperson til at vurdere årsagen.
Supplerende varme passer bedst til et klart afgrænset behov
Beskriv, hvornår rummet bruges, og hvilken temperatur du ønsker. Et gæsteværelse, der kun anvendes enkelte weekender, er en anden opgave end et kontor med otte timers daglig brug. Jo længere driftstid, desto mere betyder energiforbruget for den samlede vurdering.
En elradiator kan være enkel at styre lokalt, men bør ikke beskrives som automatisk billigere i drift end en varmepumpe. Teknologierne udnytter elektriciteten forskelligt. Vurder derfor supplementet ud fra komfortbehov og faktisk brug, og få vurderet boligens samlede løsning ved en større eller permanent ændring.
Regn med effekt, driftstid og din samlede elpris
Forbruget beregnes som effekt i kilowatt gange den tid, varmelegemet faktisk er aktivt. En radiator på 1.000 watt bruger eksempelvis 1 kWh, hvis den arbejder med fuld effekt i én time. Ved en antaget samlet elpris på 2,50 kr. pr. kWh svarer det til 2,50 kr. Eksemplet er en regneforudsætning, ikke en oplysning om din aktuelle elpris.
Med termostat er radiatoren ikke nødvendigvis aktiv hele den tid, den står tændt. Forbruget afhænger blandt andet af rumtemperatur, varmetab og indstilling. Omvendt er en lav mærkeeffekt heller ikke en garanti for lav samlet udgift, hvis radiatoren skal arbejde i mange timer.
Vælg styring, som passer til rutinen
Termostat, ugeprogram og tidsstyring kan hjælpe med at tilpasse varmen til brugen. Kontrollér, hvilke funktioner den konkrete model har, og hvordan de fungerer efter en strømafbrydelse. En enkel betjening kan være mere anvendelig end mange funktioner, som ingen i hjemmet får indstillet.
Når du sammenligner elradiatorer hos LavprisEL, så se på anvendelsesområde, effekt, montering og tilslutningsform sammen med styringen. Vælg ikke udelukkende ud fra et generelt forslag til antal kvadratmeter; rummets forhold har betydning for det nødvendige varmebehov.
Placering og tilslutning skal passe til produktet
Overhold producentens krav til afstand fra møbler, gardiner og andre materialer. Radiatoren må ikke dækkes til eller bruges til at tørre tøj på, medmindre produktet udtrykkeligt er konstrueret til den anvendelse. Placér den, så luftcirkulation og temperaturmåling ikke bliver forstyrret unødigt.
Få den elektriske tilslutning og belastning vurderet, hvis du er i tvivl, og overlad arbejde i den faste installation til en autoriseret virksomhed. Brug kun produktet i de rum og miljøer, det er beregnet til. En model til et tørt opholdsrum er ikke automatisk egnet til et badeværelse.
Følg forbruget efter de første ugers brug, og vurder, om supplementet løser det forventede problem. Hvis det ender med at køre dagligt i store dele af fyringssæsonen, er det et godt tidspunkt at få undersøgt en mere samlet forbedring af varmen i rummet.
October 23, 2026
Hvor skal en luft-til-vand-varmepumpe stå? Få overblik over luft, støj, serviceadgang, afrimningsvand og plads til indedelen.
Skifter du oliefyr ud med varmepumpe? Få guiden til radiatorer – og find ud af, hvorfor den rigtige radiator er nøglen til et effektivt nyt varmesystem.
Få mest muligt ud af din varmepumpe En varmepumpe er et økonomisk og miljøvenligt alternativ til oliefyret – især hvis den bliver installeret rigtigt. Energistyrelsen har indført en standard for varmepumpeinstallationer, som kan hjælpe dig med at få det fulde udbytte af din varmepumpe.
Luft-til-luft-varmepumper Hvad er en luft-til-luft-varmepumpe? En luft-til-luft-varmepumpe trækker varme ud af luften udenfor og bruger den til at opvarme luften inde i huset. Eftersom varmepumpen leverer varme i form af varm luft, kan den typisk kun opvarme det rum, hvor den er opsat. Den kan heller ikke opvarme dit brugsvand. Du har altså fortsat brug for oliefyret til at opvarme de øvrige rum og brugsvandet, men luft-til-luft-varmepumpen er et billigt og miljøvenligt supplement, som kan dække en del af dit varmebehov og dermed tage toppen af varmeregningen. Kombinationsløsningen er oplagt, hvis du synes, det er for dyrt at skifte helt til en anden varmekilde, hvis dit oliefyr er under cirka 10 år, eller hvis du bor i et dårligt isolereret hus, som kræver meget varme.
Sponsoreret indhold Et jordvarmeanlæg eller en luft-til-vand-varmepumpe kan være en stor post i budgettet. Hvis du vælger at få din varmepumpe på abonnement, slipper du for at investere et stort beløb – og du får en række andre fordele med i købet.
Mange boligkøbere har klimaet og deres energiforbrug i baghovedet, når det nye hjem skal vælges. Så hvis du ønsker et hussalg, der kører som smurt, kan det være en god idé at droppe olien – eller i det mindste indhente tilbud på andre varmekilder. Gennem de seneste år er der kommet stigende fokus på klima og CO2-udslip – ikke mindst når det gælder vores boliger. I en undersøgelse foretaget af Epinion for Finans Danmark svarer 57 procent, at de ville vælge en bolig med minimum energimærke C. Statistikker fra Energistyrelsen viser dog, at mindre end hvert tiende parcelhus med oliefyr kan leve op til dette krav. Bedre energimærker giver højere priser og hurtigere salg ”Hvis du udskifter oliefyret med et mere energibesparende og miljøvenligt alternativ som f.eks. en varmepumpe, vil du med al sandsynlighed få et bedre energimærke,” udtaler ejendomsmægler Dennis Høilund, der har været i branchen i snart 20 år. I mange tilfælde vil udskiftningen kunne gavne boligsalget. En analyse fra Finans Danmark viser, at et typisk hus på 140 kvadratmeter kan sælges for godt 160.000 kr. mere, hvis energimærket forbedres fra E til D. Rykker man fra D til C, kan der være godt 130.000 kr. mere at hente ved salg. Ofte kan et bedre energimærke også fremskynde salget. I 2018 blev huse i energimæssig god stand i gennemsnit solgt på 136 dage, mens huse i energimæssig dårlig stand blev solgt på 205 dage.* Klimaet er nummer ét Når boligkøbere fravælger huse med oliefyr, skyldes det bl.a. risikoen for forurening, siger Dennis Høilund: ”Især nedgravede olietanke er upopulære. Man kan ikke holde øje med, om de bliver utætte, og det er ekstremt dyrt at få oprenset en olieforurenet grund. Det er mit indtryk, at andre varmekilder som varmepumper og jordvarme især er attraktive på grund af klimahensynet. Det er nummer ét for mange boligkøbere. Men de ser også på varmeregningens størrelse, og her er olieprisen jo kun gået én vej – opad.” Kig på køberne Dennis Høilund er indehaver af tre danbolig-forretninger i Nordvestsjælland, som med hans egne ord er ”lidt ude på landet.” Her mener han, at man med fordel kan se på, hvem huset henvender sig til, når man skal afgøre, om en skrotning af oliefyret kan gavne salget. ”Hvis huset henvender sig til et ungt, tilflyttende, førstegangskøbende par, som kun lige har råd til huset, vil de få svært ved at også at finansiere en udskiftning af oliefyret. De kan bedre overkomme det, hvis den nye varmekilde er en del af købesummen – også rent mentalt. De slipper nemlig for en masse bekymringer og besvær, hvis de kommer til et hus, hvor den nyeste varmepumpe er monteret. Samtidig er de typisk mere klimabevidste, og derfor vil man kunne lokke dem til med et godt energimærke,” siger han. Han foreslår en anden model, hvis køberne forventes at være lokale: ”Oliefyret er ikke nødvendigvis en deal-breaker for dem. De ser ikke udskiftningen som en udfordring, og typisk vil de gerne selv vælge, hvilken varmekilde der skal installeres. Her vil jeg i stedet anbefale, at sælger indhenter tilbud på en række andre varmekilder som varmepumper, pillefyr og kombifyr, som kan præsenteres ved fremvisningerne. Sælger kan så tilbyde at medfinansiere udskiftningen eller at sænke salgsprisen med et tilsvarende beløb. På den måde viser man, at man er klar over ulempen ved, at huset har et oldgammelt oliefyr stående.” *Kilde: www.finansdanmark.dk FAKTA Om energimærket Energimærket er et dokument, som ranglister boligens energimæssige stand på en skala, hvor A2020 angiver det laveste energiforbrug, og G er det højeste. Et godt energimærke indikerer, at huset er billigt at opvarme og holder på varmen. Dit hus skal energimærkes, hvis du skal sælge det. Køber kan bruge energimærket til at få et indblik i, hvor velisoleret og energiøkonomisk huset er, og hvad forbruget af el, vand og varme vil koste. Det giver mulighed for at sammenligne forskellige boliger samt at lægge budget. Energimærket indeholder også forslag til, hvilke energiforbedringer der kan foretages for at spare på energien. Kilder: sparenergi.dk og bolius.dk
Natten til mandag den 22. juni indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en ambitiøs klimaaftale om grøn omstilling af energisektoren og industrien. Aftalen tilskynder bl.a. danskerne til at droppe oliefyret ved at gøre den grønne varme billigere og den sorte varme dyrere. Den nye klimaaftale vil kunne nedbringe CO2-udledningen med 3,4 ton inden 2030 og er dermed et vigtigt skridt på vejen mod Danmarks klimamål om at nå 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 – sammenlignet med 1990. Ifølge Dansk Energi står der 460.000 olie- og naturgasfyr rundt omkring i Danmark, og de udleder i dag over to mio. tons CO2. Derfor giver det god mening, at klimaaftalen sigter mod at få olie og naturgas ud af varmesystemet og grøn strøm og grøn fjernvarme ind i stedet for. Her ser vi nærmere på to af de konkrete tiltag, som skal gøre det mere attraktivt at skrotte fyrene og i stedet investere i varmepumper eller fjernvarme. Tilskud til den grønne omstilling Klimaaftalen fyrer op under udfasningen af olie- og gasfyrene ved at reducere de udgifter, som forbrugerne har i forbindelse med omstillingen. I 2020 afsættes der 35 mio. kr. til Skrotningspuljen og 245 mio. kr. til Bygningspuljen, og gennem de næste 10 år afsætter politikerne yderligere tilskudsmidler til udfasningen, herunder udrulning af fjernvarme. I skrivende stund (primo juli 2020) er den konkrete udmøntning af tilskudspuljen endnu ukendt. Grøn omlægning af varmeafgifter Det skal være dyrere at varme op med olie og naturgas og billigere at varme op med grøn el. Derfor nedsættes satsen for elvarmeafgiften fra 15,5 øre/kWh til 0,8 øre/kWh. Ifølge Dansk Energi betyder det, at et gennemsnitligt parcelhus, der får sin varme fra varmepumper, sparer 3.000 kr. om året. Samtidig forhøjes satsen for rumvarmeafgiften (fossile brændsler) fra 56,7 kr./GJ til 62,3 kr./GJ. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2021. Husk håndværkerfradraget 2020 Er du klar til at kvitte oliefyret nu? Selv om du ikke vil vente på de nye tilskudsordninger, er der stadig økonomisk hjælp at hente. I 2020 kan hver ægtefælle/samlever i husstanden få fradrag for op til 12.500 kr. for arbejdsløn til håndværkerydelser til udvalgte energiforbedringer. Du kan bl.a. få håndværkerfradrag for: Installation af fjernvarme Installation af varmepumper og jordvarme Isolering af tag og ydervægge Udskiftning af ruder, vinduer og døre Kilde: bolius.dk
Du tænker måske, at det ikke har den store betydning for klimaet, om du dropper dit oliefyr eller ej. Men hvert eneste lille bidrag tæller – og måske kan din indsats inspirere andre til at gøre det samme. Det siger meteorolog Jesper Theilgaard, der efter næsten 30 år som vejrvært på DR har stiftet klimaformidling.dk, hvor han oplyser om klimaforandringernes konsekvenser. Hvorfor har du valgt at blive klimaformidler på fuldtid? Jeg har beskæftiget mig med vejr i over 40 år og klima de seneste 20 år. Det er gået op for mig, at vi er i fuld gang med at forandre vejret og verden. Under klimatopmødet i København i 2009 blev der talt meget om, hvordan det skal se ud i slutningen af århundredet. Det var svært at forholde sig til, så jeg begyndte at tale om, hvordan det ser ud nu, for klimaforandringerne sker nu – de er sket. Det er vigtigt at erkende. Man kan ikke bare sætte sig i lænestolen og sige, at det må de andre klare. Det er et fælles ansvar. Så da DR rykkede vejr-redaktionen til Aarhus, tænkte jeg: Så er det nu. Hvor slemt står det til med klimaet? Det er svært at graduere. Det afhænger også af, hvor man bor på kloden. Herhjemme får vi mere vinternedbør, men andre steder i verden er det tørke eller tropiske orkaner. Problemet er, at når vi skaber global opvarmning, ændrer vi på de klimatiske forhold og dermed menneskers muligheder for at leve på kloden. Selv om det kan synes som en lille ting, at temperaturen globalt set er steget med én grad, så påvirker det naturens balance, og det er det alvorlige. I år havde vi den varmeste januar og den varmeste maj nogensinde, globalt set. Det viser, at opvarmningen er intakt – den fortsætter. Hvordan er klimaforandringerne opstået? Som udgangspunkt er der en energibalance, hvor vi får energi fra solen. Noget af den bruger vi på jordkloden, og resten sendes tilbage til verdensrummet. I hele menneskehedens historie har drivhusgasserne været der til at holde på varmen – som en dyne over jordkloden. Når den bliver tættere, bliver der mere energi til rådighed, og derved opstår forandringerne. Den proces blev sat i gang i 1700-tallet, da vi begyndte at bruge kul til at skabe energi. Uden de fossile brændsler – olie, gas og kul – ville vores økonomi og samfund se helt anderledes ud, så de er brugt til det fælles bedste. Men nu har vi nogle andre alternativer, og dem skal vi bruge. Hvad kan vi gøre for at stoppe klimaforandringerne? Vi kan ikke stoppe dem på kort sigt. Det løb er kørt. Vores opgave er at bremse hastigheden, så temperaturstigningen går langsommere. De tiltag, som vi sætter i gang i dag – solceller, vindmøller, varmepumper osv. – får måske først klimatisk effekt om relativt lang tid, for det tager tid at stabilisere klimaet. Men det er stadig vigtigt, for det, vi gør nu, det gør vi for vores efterkommere. Hvad kan vi gøre som boligejere? Vi skal af med oliefyrene, og de skal erstattes af fjernvarme, varmepumper og andre former for vedvarende energi. Den enkelte husejer kan måske synes, at udskiftningen af deres oliefyr kun har ringe betydning. Men hvis man gør det, kan det sprede sig som ringe i vandet, hvor andre bliver inspireret til at gøre det samme. Dit lille bidrag betyder noget – man må aldrig sige, at det ikke betyder noget. Hvad gør du selv for at mindske dit klimaaftryk? Jeg har bestilt en elbil, vi har ændret vores kostvaner, så vi spiser meget mere fisk, og så har vi solgt vores hus og er flyttet i lejlighed. Jeg kan se, at vores energiforbrug er faldet betydeligt. Nu er vi lidt oppe i årene, så det handler selvfølgelig også om, at huset var blevet for stort til to mennesker. Jeg anerkender, at børnefamilier kræver mere plads. Men så kan man f.eks. tænke på at spise mindre kød, benytte offentlig transport og tage på færre flyrejser. Tror du, at danskerne er villige til at ændre vaner? Det har vi jo set! Efter to dage havde alle rettet ind i forhold til corona-krisen. Man kunne håbe, at det samme ville ske i forhold til klimaet. Corona var selvfølgelig meget nærværende – et spørgsmål om liv eller død. Men det viser, at vi kan, hvis incitamentet er stort nok. Nu får vi nogle forandringer, som vil vare ved. Danskerne holder overvejende ferie i Danmark i år, og virksomhederne vil måske også holde videokonferencer i større omfang end før, hvorved vi sparer tid og transport. Det vil være helt perfekt. Faktaboks Om Jesper Theilgaard Jesper Theilgaard, 65 år, er uddannet flyvemeteorolog i 1978. Derefter arbejdede han 12 år ved Flyvevejrtjenesten i Kastrup Lufthavn. Han blev tilknyttet TV AVISEN på DR i 1990, hvor han var tv-meteorolog, indtil han stiftede klimaformidling.dk i 2018. Han har skrevet en lang række bøger om vejr, klima og meteorologi, og i dag tilbyder han foredrag, konferenceindlæg og debat om klimaændringer gennem bl.a. Forfatterforedrag, Strongmind eller via sin hjemmeside www.klimaformidling.dk.
Sponsoreret indhold Hvis du er på udkig efter et nyt hus og overvejer at bygge nyt, så overvej et træhus med det laveste energiforbrug for et typehus i hele landet. Et 0-energihus er et af de mest miljøvenlige typehuse på markedet. Træhuse er i forvejen den bedste måde at være miljørigtig på, når det kommer til nybyg, og et energioptimeret hus kan både være billigt nu og i længden.
Et nyt varmeanlæg kan være en omkostningstung affære. Heldigvis er udskiftningen af oliefyret ikke blot en økonomisk fornuftig beslutning, men også en bæredygtig løsning, der gavner miljøet og samfundet. Derfor er flere banker interesserede i at hjælpe med finansieringen. Tonny Meier er markedschef i Resurs Bank, og han arbejder til dagligt med finansieringsløsninger til private, grønne renoveringsprojekter. Han forklarer, at flere banker i dag har fokus på grøn energi: ”Det falder godt i tråd med Resurs Banks målsætninger om en bæredygtig forretningsmodel. Derfor er vi særligt interesserede i at hjælpe vores kunder med finansiering af mere miljøvenlige energiløsninger til boligen.” DET GIVER MENING FOR DIG, MILJØET OG BANKEN Klimaet er en stor del af den politiske dagsorden, og de fleste af os bliver mere og mere bevidste om at udlede mindre CO2. Når du skifter oliefyret ud med en mere energieffektiv varmekilde, er det en god investering – både for miljøet, dig selv og banken, siger Tonny Meier: ”Effekten af energioptimeringen øger ejendomsværdien, idet der ofte opnås en betydelig besparelse i de årlige udgifter. Derfor er det værd for os at kigge på. Og hvis efter energiomlægningen betyder en betragtelig lettelse i kundens økonomi, så får de ikke sværere ved at sidde i huset eller svært ved at betale lånet tilbage. Samtidig gavner løsningen miljøet og dermed os alle sammen.” SÅDAN KOMMER DU I GANG Når du skal finansiere et bygge- eller renoveringsprojekt, er det en god idé først og fremmest at vurdere, hvor meget du reelt set har råd til at bygge for, og hvilken beløbsramme projektet vil løbe op i. ”Undersøg markedet for finansieringsmuligheder, gerne din egen bank, eller andre finansieringsudbydere, der beskæftiger sig med finansiering af energirenovering, og få et finansieringstilsagn,” anbefaler Tonny Meier og uddyber: ”Vi vurderer både på baggrund af renoveringsprojektets omfang og de fremtidige energibesparelser.” Efter forhåndsgodkendelsen fra banken kan du kontakte de relevante håndværkere og leverandører til din energirenovering og indhente priser på opgaven. DEN LAVE RENTE GØR FINANSIERINGEN ATTRAKTIV Ifølge Tonny Meier er det bestemt ikke noget dårligt tidspunkt at overveje en mere effektiv og grøn energiløsning. ”Det lave renteniveau gør det muligt at finansiere energiomlægningen med meget attraktive lån. Når du danner dig et overblik og overvejer dit lånetilbud, er det en god idé at undersøge, om det belaster eller gavner din månedlige økonomi. Som renten er lige nu, så vil mange opleve en lille lettelse fra dag ét. Og en stor besparelse efter tilbagebetalingen.”